Jax Portfolio



Velkommen

Her på bloggen kan du følge med i hvilke grafiske projekter jeg arbejder med for tiden. I menuen øverst kan du finde et udvalg af mine designs indenfor bl.a. websites, logoer og illustrationer.

Jakob H. Dinesen

Velkommen

Her på bloggen kan du følge med i hvilke grafiske projekter jeg arbejder med for tiden. I menuen øverst kan du finde et udvalg af mine designs indenfor bl.a. websites, logoer og illustrationer.

Jakob H. Dinesen

...
Royal Beer website mobil/ipad/desktop


Royal Beer website mobil/ipad/desktop


Royal Beer website forside


Royal Beer website mobil/ipad/desktop


Royal Beer website forside


December 2018

ADHD Foreningen // visuel identitet

Da ADHD Foreningen skulle kommunikere deres målsætning for de kommende 2 år, havde de brug for en ny visuel retning. Det hjalp jeg dem med og fandt frem til et udtryk, der viser sammensatte sindsstemninger – illustreret med mixede ansigtsudtryk og farvede multiplicerede overlays. Opgaven har jeg lavet hos Kindly.



...

Royal Beer website mobil/ipad/desktop


Royal Beer website forside


Royal Beer website wireframes


November 2018

Royal Beer // website

Royalbeer.dk er en portal, hvor alle Royal Unibrews ølprodukter er repræsenteret sammen med musiknyheder fra alle de sammenhænge, hvor Royal Beer yder sponsorater. Bl.a. Smukfest og Copenhell. Min opgave var at designe UX/UI og stil/tone for sitet fra wireframes, mockups og prototyper til færdige layouts og overdragelse til kodning. Opgaven har jeg lavet hos Kindly.
// royalbeer.dk



...

Heroboy final illustration


Heroboy illustration proces


Oktober 2018

Heroboy // illustration

Min søn Aksel er netop fyldt 4 år og i den forbindelse var det sjovt at lave en tegning, der samlede de interesser og oplevelser han har haft gennem det seneste år. Bl.a. er superhelte i høj kurs og så er han lige blev storebror. Det blev til denne illustration, som først er tegnet med tusch efter billeder og efterfølgende farvelagt i Photoshop.



...

Birds On A Wire plakat


Birds On A Wire inspiration


September 2018

Birds On A Wire // bandplakat

Thune Holm og hans band, der fortolker Leonard Cohen, spurgte om jeg ville hjælpe dem med at lave en tourplakat. Vi snakkede om at det kunne være interessant at inddrage elementer fra sangene i en kollage sammen med billeder af musikerne. Her stod nummeret "Bird On A Wire" centralt sammen med fortællingen om at Cohen har fundet inspiration på den græske ø Hydra. Kollagen tog udgangspunkt i udtrykket fra filmen Soul Kitchen, men udviklede sig siden til et sort/hvidt univers med mere poesi og mindre spræl.



...

I'm Also Offended, Let's Start A Movement


Offended drawing process


August 2018

Jaxified // Offended

Jeg har længe gerne ville prøve kræfter med håndtegnet typografi, som et samlet motiv og med et budskab, der rammer noget i tiden. Det tog et par skitser at nå frem til et ordbillede, som både havde finurlige sammenhænge og et naturligt flow, men jeg synes det lykkedes. Motivet er tegnet med tuschpen og efterfølgende scannet og inverteret i farverne. Du kan købe trøjen i min T-shirt shop.
// Køb T-shirt her



...

Daily Planet i LEGO


Daily Planet i LEGO


Daily Planet i LEGO


Daily Planet i LEGO


Daily Planet i LEGO


Juli 2018

LEGO // Daily Planet

Min snart 4-årige søn er vild med Superman og elsker at lege med LEGO. Han kan godt li' bygninger med mange funktioner, så da vi snakkede om at bygge den legedariske Daily Planet bygning, prøvede jeg at indarbejde så mange funktioner som muligt. Bl.a. en elevator, et roterende logo på toppen og klassiske steder, hvor Clark Kent kunne skifte tøj til Superman. Fx en trappeopgang, vinduer der kan åbnes og selvfølgelig en rød telefonboks. Projektet blev først bygget i 3D programmet Stud.io og klodserne er efterfølgende bestilt via Bricklink, hvor du kan se hvilke klodser, der er brugt, hvis du vil bygge din egen kopi.



...

#metoo survivor motiv


#metoo survivor T-shirt


Juni 2018

Jaxified // #metoo survivor

Det kan være befriende engang imellem at bryde den politiske korrekthed og lave noget, der er lidt på kanten og kan skabe debat. #metoo kampagnen startede med at være en sympatimarkering blandt seksuelt chikanerede kvinder i filmbranchen, og har udviklet sig til at blive en frygt blandt unge mænd for konsekvenserne ved at komme til at gøre uheldige tilnærmelser. Derfor kunne det være sjovt at lave en T-shirt til disse mænd, i form af et overlevelsesbevis. Her kom komikeren Benny Hill, der er kendt for sin let lumre facon, ind i billedet.
// Køb T-shirt her



...

KiMs VM Mix motiv


KiMs VM Mix pose


Maj 2018

KiMs // VM Mix illustration

I forbindelse med den danske kvalifikation til VM i fodbold i Rusland her til sommer, lancerer chipsgiganten KiMs en VM Mix pose, som jeg har haft fornøjelsen af at illustrere forsidemotivet til. Opgaven var at rentegne en stylet udgave af den kendte skrue og tilføje en ny figur med klaphat, der tog udgangspunkt i de fodboldformede snacks fra posen. Desværre endte klaphatten med at blive bortcensoreret pga. rettighedsproblemer og blev udskiftet med en almindelig kasket. Her ses dog den oprindelige version. Illustration er lavet i illustrator og nederst ses den indsat på posen.



...

De Grønne Pigespejdere logo


De Grønne Pigespejdere illustrationer


April 2018

De Grønne Pigespejdere // illustrationer

Jeg har på det seneste lavet lidt forskelligt illustrationsarbejde for De Grønne Pigespejdere. Øverst ses deres logo stykket sammen af en masse af de elementer de beskæftiger sig med og nederst ses to udgaver af en spejderleder i hhv. gammel og ny påklædning. Alle illustrationer er lavet med tusch og herefter skannet og farvelagt i Photoshop. Opgaven har jeg lavet hos Kindly.



...

Superboy motiv


Superboy illustrationsproces


Marts 2018

Superboy // illustration

Det er efterhånden mange år siden jeg har arbejdet med farveblyanter til illustration, men fandt dem for nylig frem igen. Tegningen er lavet på 250g silkpapir, hvilket gjorde farvelægningen med blyanterne lidt vanskelig. Der skulle nemlig trykkes temmelig hårdt på papiret før farven sad fast. Til gengæld kunne det lade sig gøre at lave nogle dynamiske udtoninger, som ikke ville have været mulig med tusch.



...

Skt. Knuds Kirke i LEGO


Skt. Knuds Kirke i LEGO


Skt. Knuds Kirke i LEGO


Skt. Knuds Kirke i LEGO


Skt. Knuds Kirke i LEGO


Februar 2018

LEGO // Odense Domkirke

Som en del af projekt "LEGObyen", har jeg prøvet kræfter programmerne LEGO Digital Designer og Stud.io, hvor man i 3D bygger projekter i LEGO og efterfølgende har mulighed for at bestille de tilknyttede klodser. For at skabe genkendelige elementer til byen, har jeg bl.a. bygget Skt. Knuds Kirke i Odense, som endte med at bestå af knap 1.000 klodser. Her kan du se det færdige resultat.



...

Vitec MV website


Vitec MV website


Januar 2018

Vitec MV // website (design)

MV Nordic udvikler software til primært børn og unge med læse- og skriveudfordringer. Min opgave var at designe et website, der både var brugervenligt for de udfordrede og for private/institutioner. Undervejs i processen blev MV Nordic opkøbt at koncernen Vitec, hvilket gjorde at deadline blev udfordret lidt, men vi nåede i mål. Kunden stod efterfølgende for implimentering af indhold på sitet, som jeg har lavet hos Kindly.
// mv-nordic.com



...